Glæd dig til Krølle Bølle.
Han er en lille trold, der bor på Bornholm, og han er ikke helt som andre. Han har krøllet hår, er spræng fuld af energi og elsker at lave sjov og drille folk. Han finder på skøre idéer og laver små narrestreger, som nogle gange går lidt galt. Krølle Bølle er ikke ond, han skal bare lære, hvordan man opfører sig, og hvornår man skal sige undskyld.
